DHK udstilling, Fredericia 2019
26 maj 2019
DHK udstilling, Fredericia:
Vi havde tidligere på året, meldt Thordtsen til Dansk Hovawart Klubs udstilling i Fredericia. Udstillingen var dateret til d. 26 maj, hvilket var sidste weekend. Vi har aldrig før set, eller deltaget i en hundeudstilling, så dette er vores beretning om familien Zaar’s første udstilling med Thordtsen.
Vejret er dårligt
Vejret var ganske forfærdelig. Da vi stod op kl. 06.00, regnede det ganske forfærdeligt i Esbjerg. Vi spiste morgenmad, luftede Thordtsen og pakkede bilen med de ting vi nu skulle bruge, til dagens udstilling. Turen over Jylland gav mere af samme skuffe, regne, regn og atter regn. Vejrudsigten meldte dog, at det skulle blive bedre op af formiddagen og hen over middag, men de store tunge skyr der hang over Fredericia da vi ankom, satte tvivl i vores sind.
Ankomst, Fredericia
Vi ankom til Madsby Legeplads i regn og med mørke skyer hængende over hovedet. Fandt et sted, at parkere bilen, tæt på udstillingen.
Thordtsen blev luftet og så ellers lukket ind i bilen igen.
Ringen sættes op
Da vi ankom, var DHK allerede i fuld gang med, at sætte udstyr op til udstillingen.
Telte og pæle der afgrænser selve udstillingsringen skulle op sammen med andet udstyr til dagen.
Velkomst ved Katharina
Da alle var kommet på plads, medbragte telte stillet op og nødvendigt udstyr pakket ud, var vejret faktisk gået hen og blevet helt hæderligt.
Det regnede nu ikke længere og humøret steg da så også lige et par grader!
Katharina Gaca byder velkommen til dagens udstilling og showet er dermed officielt i gang.
Dagens dommer var Jana Svobodora fra Tjekket og ved siden af hende, står dagens ringsekretær. Begger er klar til, at gå i gang med dagens DHK udstilling.
Udstillingen går i gang
Så går det hele ellers i gang. Som ny og førstegangs deltager, gik det faktisk lidt stærkt. Vi var inde allerede som andet “hold”, da Thordtsen var meldt til i hvalpe klassen. Vi var derfor i ringen, sammen med DHK’s formand Steen, da han også var opstillet med sin han hvalp til dagens udstilling.
Vi sidder og venter mens Tucker bedømmes og lurer så derved af, hvad vi skal gøre om få minutter…
Det bliver så vores tur:
Vi går efterfølgende ud og tror så, at nu er udstillingen ovre for vores vedkommende. Jeg går ud til Susie og pigerne og står og snakker med dem om den kritik vi har fået. Jeg fik den mundtlig på tysk, så jeg referer til Susie og pigerne, hvad jeg mener det betød. I mens vi står og snakker dette igennem, er der et par tæve hvalpe i ringen.
Forvirring af forløbet
De får deres bedømmelse og ringsekretæren siger, at nu starter de på katalog numrene. De råber så nummer 2 op flere gange, men får ingen respons. Her står jeg så og tænker, at det var jo det nummer jeg fik, da jeg meldte mig til via Hundeweb. Men, da vi ankom og var gennem indskrivningen, fik jeg udleveret nummer 56 på et stykke blå papir og fik at vide, at dette skulle jeg tage på. Så derfor er min undren endnu større, da de så kalder mit navn op og siger det er vores tur !??!?!?
Vi har jo næsten lige været inde??
Ringsekretæren fortæller mig da også, at jeg er godt sløv i øverste etage, da man jo skal have sit hvide nummer på, og om jeg ikke har det med?? Eh jo, det har jeg da, men jeg blev jo bedt om, at bære det blå med nummer 56 på? Men, jeg er jo ny og sikkert mig der har dummet mig, så jeg tager høfligt i mod irettesættelsen og springer i ringen igen med Thordtsen.
Kritik uddeles
Vi er så igennem den samme øvelse endnu en gang og får jo så selvfølgelig den samme kritik endnu en gang…Denne gang får jeg den så åbenbart som pdf fil tilknyttet mit hvide nummer 2, på Hundeweb….jo jo, forvirringen var total. Her kan I se den Kritik Thordtsen fik.
“Lovende” blev dommen, hvilket er lige midt i de 3 muligheder der er, så det er jo ganske fint for en nybegynder hund.
Familietræf efter udstillingen
Efter dagens DHK udstilling:
Elin Dreifaldt havde valgt, at tage den lange tur ned fra Sverige for, at deltage i DHK’s udstilling med både Bianca (Thordtsen’s øster) og Izzi (Thordtsen’s mor). Ligeledes havde Karen med Nabacu (Thordtsen’s far) og Katharina med Nala (Thordtsens’s søster), valgt at ligge vejen forbi. Nala var dog ikke i ringen. Elin Drefaldt, er Thordtsen’s opdrætter fra Sverige.
Det var første gang siden vi hentede Thordtsen i Sverige, at han så Elin igen. Da han først kom tæt på hende, hørte hendes stemme og fik snuset til hende, kunne han genkende hende og var helt vildt. Det var sjovt, at se!
Afrunding på dagen
Det var alt i alt en oplevelsesrig dag.
Vi fik lært en del om det, at gå til udstilling med hund og fik læst lektien højt!
Samtidig fik vi mødt en masse hundefamilie, så dagen var alt i alt super god.
Vi er ikke skræmte, nærmest det modsatte, så vi kommer helt sikkert igen en anden gang, hvis det kan passe i vores travle familie kalender.
Det var også super hyggeligt, at se Elin igen og se de 3 hvalpe fra sammen kuld rende rundt med deres far og mor, var dejligt.